Tre teenagere dømt for happy slapping

Tre 15-årige drenge fra Odense fik onsdag en betinget dom for overfald på en mindreårig dreng, mens de filmede overfaldet på deres mobiltelefoner.

Tre drenge fra 8. klasse på Seden Skole, der på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, fik onsdag en betinget dom for at have overfaldet en elev fra 6. klasse, mens de filmede episoden.

De tre var sammen med en flok yngre elever, da de overfaldt en dreng fra 6. klasse. Ifølge vidner og drengen selv, blev han sparket flere gange, men han kom ikke til skade. Ifølge de tre drenge selv sparkede de kun i jorden, for at det skulle se og lyde af noget mere. Det fortæller anklager ved Odense Politi, Ellen Pedersen.

På grund af drengenes unge alder fik de en betinget dom uden straffastsættelse.

En betinget dom uden straffastsættelse betyder, at retten ikke udmåler nogen straf for forholdet, medmindre man begår ny krimminalitet.

En betinget dom uden straffastsættelse er den mildeste fængselsstraf, man kan få.

Oversigt

    Oversigt