I det fynske folks tjeneste

Tre tyre på afveje

Hvis du pludselig ser tre tyre i din baghave, så drømmer du ikke. Så er det de tre tyre, som et bosted i Davinde savner.

De tre Dextertyre brød ud gennem et hegn torsdag aften og har tilsyneladende været på noget af en udflugt.

Torsdag aften kl. 23 bliver de nemlig set vandre rundt på Barmosevej og lidt senere på Sanderumgård ca fem kilometer fra bostedet, hvor de stak af.

Fredag ser nogen tre tyre i Vissenbjerg.

- Så det er dælme langt væk, og de kan jo være farlige for trafikken, fortæller Ole Laurberg fra bostedet på Davinde Skovvej.

Hvis du ser de tre tyre, så kan du kontakte politiet eller Ole Laurberg på telefon 26 25 82 32

Tyrene er øremærket 00001, 00002 og 00003 og er et år gamle. De er sorte og godt en meter i højden.

Vis stort kort

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.