Tre ulykker på motorvejen indenfor en time

Tre gange på en times tid skete der harmonikasammenstød med flere biler involveret på motorvejen på Vestfyn lørdag formiddag.

Det begyndte klokken 10.35, da tre biler stødte sammen udfor Aarup i det vestgående spor. Der skete ingen personskade og bilerne var ikke mere beskadiget, end at de selv kunne køre derfra igen.

Kort efter var den gal igen næsten samme sted, oplyser politiet. Igen stødte tre biler sammen og denne gang blev to personer kørt på sygehuset. Den ene havde nakkesmerter, den anden havde ondt i knæet, men det var ikke alvorligt.

En halv times tid senere var der igen sammenstød mellem flere biler på motorvejens østgående spor udfor Asperup.

Her blev fire personer sendt på sygehuset, men ikke for noget alvorligt.

Se interview med vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi

Men i alle tre tilfælde er der tale om biler, der kørte op bag i hinanden, formentlig fordi førerne for sent opdager, at forankørende bremser eller holder stille.

Sædvanen tro forårsager ulykker på motorvejen kø og et stort opbud af udrykningskøretøjer. 

Oversigt

    Oversigt