Tre unge muntrede sig med at slå

Tre unge mænd forlod ved 02.15-tiden en fest på Egensevej i Svendborg. På deres vej ind mod centrum begik de tre tilfælde af vold.

De tre mænd på 18, 18 og 17 år nåede at gå 500 meter, inden politiet stoppede dem.

Da havde de overfaldet tre tilfældige jævnaldrende som fik knytnæveslag og nikket skaller.

De tre blev bragt i detentionen, hvor de skal afhøres i løbet af lørdagen. De er dog politimæssigt så ubeskrevne blade, at der ikke er basis for at fremstille dem i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Oversigt

    Oversigt