Tredje påsatte brand i Verninge

Odense Politi oplyser tirsdag aften, at der for tredje dag i træk er blevet sat ild til et hus i Verninge ved Tommerup.

Genboens hus

De seneste to nætter er der blevet sat ild til stråtaget på et hus i Verninge ved Tommerup. Tirsdag aften ved 21-tiden var det så genboens hus, der stod i flammer.

Flere beboere på Fuglekildevej er nu så utrygge ved situationen, at de er begyndt at patruljere i området, men det stoppede altså ikke gerningsmanden, der satte ild til det stråtækte hus.

Oversigt

    Oversigt