I det fynske folks tjeneste

Tricktyv stjæler halskæder

En kvindelig rumænsk tricktyv har de seneste dage stjålet halskæder på åben gade på Fyn.

Tirsdag formiddag henvendte tyven sig til en 86-årig kvinde på Skibhusvej i Odense, og spurgte, om hun ville købe en guldhalskæde.

Tyven lagde halskæden om den ældre kvindes hals og hægtede samtidig hendes egen kæde af.

Samme fremgangsmåde blev brugt ved et tyveri i Nyborg mandag.

Højrestyret bil

Begge gange forsvandt den kvindelige tyv i en bordeaux-farvet Peugeot. Det særlige ved bilen er, at den er højrestyret.

Tirsdag eftermiddag fik Fyns Politi en anmeldelse om endnu et tricktyveri i Odense. Denne gang i Vindegade.

Her kørte tyven i en anden bil, og Fyns Politi kan endnu ikke konkludere, om der er tale om samme tyv.