Tricktyve på Odense Banegård

To rumænere blev tirsdag aften anholdt efter at have begået tricktyveri på Odense Banegård Center.

De to var med i en gruppe personer, som aflurede folks pinkoder ved en hæveautomat på første sal i banegården.

Således aflurede de pinkoden hos en mand, som efterfølgende fik sit hævekort stjålet, da han var på vej ned til toget.

Der blev også hævet penge ved hjælp af kortet.

Politiet kunne senere anholde to mænd på 23 og 22 år fra Rumænien, som var genkendelige på en overvågningsvideo ved hæveautomaten.

Håbet er ved afhøringer af de to at komme på sporet af flere deltagere i gruppen.

Oversigt

    Oversigt