I det fynske folks tjeneste

Tricktyvene fortsætter

Der har været yderligere tre tricktyverier i Odense. Tricktyvene tilbyder ældre mennesker massage og stikker af med penge og smykker.

00:44

1 af 2

På Lotusvej, Drewsensvej og Middelfartvej i Odense blev en række ældre borgere i fredags genstand for tricktyverier.

- En udenlandsk kvinde har rettet henvendelse under påskud af at være fra kommunen og har tilbudt borgerne massage. Efterfølgende har borgerne opdaget at flere af deres ejendele er forsvundet, siger vagtchef ved Fyns Politi Mie Brøchner.

Mistanke

Politiet har mistanke om, at der kan være flere gerningsmænd eller -kvinder involveret i tricktyverierne, hvor der er blevet stjålet kontanter og smykker.

Opfordringen fra politiet til borgere i området er klar:

- De skal være meget påpasselige med, hvem de lukker ind, siger Mie Brøchner.