I det fynske folks tjeneste

Trine Bramsen om VUC-lukning: - Det er en katastrofe

Den socialdemokratiske folketingspolitiker Trine Bramsen håber, at HF & VUC i Rudkøbing kan reddes.

00:28

Video: VUC

- Det er altså utopi at tro, at en fra Bagenkop kommer til at bruge op til fire timer for at køre ind til VUC i Svendborg for at få et kompetenceløft.

Det siger den fynskvalgte folketingspolitiker Trine Bramsen (S), efter det fredag kom frem, at Langeland Kommune nedlægger HF & VUC i Rudkøbing, som en direkte konsekvens af prioriteringerne i den netop vedtagne finanslov.

- Jeg mener faktisk, at det er en katastrofe, siger Trine Bramsen.

Langeland Kommune meddelte fredag, at lukningen af den almen kompetencegivende uddannelse og kursusforløb er et udslag af manglende økonomi, og at de over 50 elever fra sommer skal tage turen til Svendborg for at færdiggøre de igangværende forløb.

- Det bliver vanskeligere at udbyde vores uddannelser, da vi på de mindre steder ikke har volumen til at opretholde et fagligt miljø. Sammen med besparelser på finansloven fører det nu konkret til, at vi desværre må nedlægge vores uddannelsestilbud i Rudkøbing, meddelte Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor på HF & VUC Fyn.

Flere lukninger på vej

Trine Bramsen forventer, at der i de kommende år vil ske flere lukninger af VUC-uddannelser rundt om i landet.

- Når vi kigger bare et par år frem, betyder det lukninger af de mindste uddannelsesinsitutioner, som ligger i lokalområderne, siger Trine Bramsen.

Hun mener, der skal en redningspakke til og håber, at der er mulighed for at redde HF & VUC på Havnepladsen i Rudkøbing. Hun har derfor "sendt en byge af spørgsmål til ministeren" (Merete Riisager (LA), red.).

- Det er en så alvorlig en situation, at vi står overfor at tabe mange, mange tusind unge, som hvert år tager en uddannelse på VUC.

Læs også Studerende rammes: HF & VUC Fyn nedlægger afdeling

03:34 Luk video