Trine Jensen græder med klubhjertet

GOG Svendborg-spilleren Trine Jensen havde gerne set Jan Pytlick fortsætte i det sydfynske, men glæder sig trods alt over, at han fortsætter som landstræner.

Det er ikke alle landsholdsspillere, der er lige begejstrede for Jan Pytlicks beslutning om at springe fra jobbet i GOG Svendborg og vende tilbage til landstrænerposten. Trine Jensen er nemlig ked af at miste sin klubtræner.

- Jeg er ked af, at vi ikke skal have Jan mere i GOG, og jeg er skuffet over, at den femårsplan, der var lagt, ikke bliver gennemført, som vi havde regnet med. Selvfølgelig fortsætter vi med en ny træner, men meget var bygget om omkring Jan, så det skal lige fordøjes, lyder det fra højrebacken, der er kommet med på landsholdet igen efter en længere skadespause. Derfor vil hun stadig skulle arbejde sammen med Pytlick.

- Selvfølgelig er det en god løsning for landsholdet, for han har bevist, at han er dygtig på den front. Men jeg løber ikke jublende glad rundt, for klubben fylder så meget lige nu, siger Jensen.

Oversigt

    Oversigt