I det fynske folks tjeneste

Trippel platin til Kim Larsen

På blot seks uger er Kim Larsens seneste udgivelse \"Glemmebogen - Jul & Nytår\" solgt i så mange eksemplarer, at det er blevet årets suverænt mest solgte album.

-

På blot seks uger er Kim Larsens seneste udgivelse \"Glemmebogen - Jul & Nytår\" solgt i så mange eksemplarer, at det er blevet årets suverænt mest solgte album.

Med 120.000 eksemplarer langet over disken har Kim Larsen og Kjukken nu gjort sig fortjent til den efterhånden sjældne hæder Trippel Platin.

Det er Larsens fortolkning af højtidens sange og salmer, der har spillet sig ind i danskernes hjerter, og mon ikke mange udgaver af Glemmebogen ligger under juletræet på fredag.