I det fynske folks tjeneste

Trods alt optimisme i OB

Det er dagen derpå i OB. Selvom holdet var få minutter fra en overraskende sejr over et fransk tophold og videre kvalifikation, så er der optimisme før braget på onsdag.

OB regner med at jublen kan fortsætte i Spanien på onsdag

- Det var en stor indsats af holdet, og en af vores største præstationer nogensinde, og det skaber forhåbninger før kampen mod Otasuna på onsdag, siger direktør Kim Brink.

Den sene udligning skabte forståelig ærgelse blandt spillerne, men ifølge direktøren, så bør holdet ikke hænge med mulen efter indsatsen mod Lens.

- Vi har rigtig gode chancer for at klare os. Vi skal bare fortsætte hvor vi slap i går, og kan vi det, så tror jeg vi vinder, lyder det optimistisk fra Kim Brink.

Kontant opbakning

Blandt tilskuerne var der også frustrationer over det sene udligningsmål.
 
- Jeg er dybt skuffet over det uafgjorte resultat. Vi fortjente sejren, men vi vidste at det var et stærkt hold vi var oppe imod. Men jeg synes det var dybt uretfærdigt, siger Lars Bo Larsen fra Tigers.

De stribede kan regne med kontant støtte fra tilhængerne, selvom den afgørende kamp spillet et par tusinde kilometer fra Odense.
 
- Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at støtte holdet, og jeg har hørt at de forskellige fanfraktioner planlægger ture derned, siger Lars Bo Larsen.