DSB gav overskud i første kvartal trods nye IC4-kvaler. Det viser regnskabet, der er offentliggjort torsdag morgen.
Samlet kunne DSB notere sig en omsætning på 2,5 milliarder kroner i kvartalet, på niveau med samme periode sidste år. Resultatet faldt til 39 millioner kroner fra 88 millioner kroner.
- Udviklingen var i de første tre måneder af 2017 negativ påvirket af fald i passageromsætningen og øgede hensættelser til tab på kontrolafgifter, skriver DSB.
Endnu en gang spillede IC4-togene DSB et puds i kvartalet. I marts faldt en hydraulikpumpe pludseligt af et togsæt. Derfor måtte alle togene tages ud af drift i flere uger.
Da IC4-togene, der er under udfasning efter et årtier langt problemfyldt forløb, står for små 10 procent af den samlede togdrift, måtte DSB lave nødkøreplaner.
- Efter knap tre ugers intensivt arbejde fik DSB skabt en midlertidig løsning, der betød, at det ikke vil udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, hvis en hydraulikpumpe igen løsner sig.
- 27. marts blev IC4-togsættene genindsat i driften, skriver DSB.
IC4-togene er da også fortsat dem, der klarer sig allerdårligst hos DSB, når det kommer til stabil drift.
Ifølge regnskabet var der en "teknisk hændelse, som forsagede en forsinkelse", for hver 4200 kilometer, et IC4-tog kørte. For IC3-togene er tallet 60.200 kilometer.
I kvartalet havde DSB 48,7 millioner rejsende, en stigning på en procent. Det dækker dog over fald på strækningerne over Storebælt og på Fyn og Jylland. Antallet af passagerer i S-tog steg dog med tre procent til 29,1 millioner.
- På strækninger, hvor togdrift ikke har været påvirket af sporarbejder med videre, har det været muligt at tiltrække flere kunder, skriver DSB i regnskabet.
DSB gav i 2016 et underskud på over to milliarder kroner, da man måtte nedskrive værdien af IC4-tog markant.
IC4-togenes brogede historie