I det fynske folks tjeneste

Trods kortere responstid vil borgmester tale med politichefen

Kenneth Muhs og Kit Claudi Grøn-Iversen har aftalt at mødes. Foto: Bjarne Luthcke og Nyborg.dk

Responstiderne er blevet kortere på Fyn, men alligevel vil borgmester Kenneth Muhs (V) efter en hændelse fredag aften ved Open By Night Nyborg i dialog med Fyns Politi.

Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), har indkaldt politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen, Fyns Politi, til et møde med byrådet efter fredag aftens hændelse ved Open By Night i Nyborg.

Her gik en 34-årig mand amok og kastede blandt andet med flasker. Fire mand måtte holde ham fast i over en time før en patrulje fra Fyns Politi nåede frem.

Læs også Handelsformand holdt truende voldsmand tilbage i over en time

Læs også Fyns Politi erkender: Det var ikke godt nok

Det er alt for lang tid, mener Kenneth Muhs. Han har derfor aftalt med Kit Claudi Grøn-Iversen, at hun møder op i byrådssalen, når politikernes sommerferie er slut i ausgust.

Mødet med Kit Claudi Grøn-Iversen er lagt op som et orienteringsmøde med mulighed for, at byrådets medlemmer kan stille spørgsmål.

Kenneth Muhs erkender dog, at politiets responstider er faldende, og at Fyns Politi har lagt sig fladt ned og erkendt, at der skete en personlig fejl i forbindelse med anmeldelsen fredag aften. Men borgmesteren mener, at det er vigtigt, at politiet kommer ud, når der slås alarm, og at der derfor reageres på en hændelse som den ved Open by Night.

Hvad er det, du vil spørge Kit Claudi Grøn-Iversen om på mødet?

- Jeg vil spørge om de responstider, vi har i dag, er blevet ringere. Det er vigtigt, at vi har en sikkerhed i, at politiet kan hjælpe borgerne.

- Og det er vigtigt, at vi handler på tingene. Det politimæssige er enormt vigtigt for borgernes sikkerhed, og derfor er det vigtigt, at byrådet kan spørge ind til sagen. Vi skal have en debat om, hvad det betyder for vores sikkerhed i dagligdagen, siger Kenneth Muhs.

Byrådet i Nyborg samles igen til det første ordinære byrådsmøde efter sommerferien. Det er den 29. august, men borgmesteren kan indkalde ekstraordinært, hvis han finder anledning til det.

Læs også Viceborgmester klager over Fyns Politi: De kunne være kørt fra Vejle

Læs også Fyns Politi erkender: Det var ikke godt nok

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.