I det fynske folks tjeneste

Troels Bech overvejer anfører efter 3-4-nederlag

Anders Møller Christensen er ude med karantæne mod SønderjyskE, men cheftræneren vil ikke nødvendigvis give anførerbindet videre til viceanfører Daniel Høegh.

Anders Møller Christensen er ude med karantæne mod SønderjyskE, men cheftræneren vil ikke nødvendigvis give anførerbindet videre til viceanfører Daniel Høegh.

Når OB på søndag møder SønderjyskE bliver det uden anfører Anders Møller Christensen, der er ude med karantæne.

22-årige Daniel Høegh er viceanfører, men har har spillet svingende gennem længere tid - kulminerende med flere uheldige situationer i det vanvittige 3-4-nederlag på hjemmebane mod AaB. Derfor er Troels Bech i tvivl om valget.

- Min automatpilot siger ja, men nu skal vi lige have den her uge i gang. Jeg har allerede talt med Daniel, og vi skal ikke sætte ham under større pres, end godt er, siger træner Troels Bech til SportFyn.

De svære overvejelser skyldes blandt andet, er Daniel Høegh er hårdt ramt efter nederlaget til AaB i søndags.

- Det er tydeligt for enhver, at kampen har taget hårdt på Daniel. Og vi skal ikke lade rigide vaner afgøre, hvem der skal spille hvor og, hvem der skal have bindet på, understreger Troels Bech.

Ved du noget? Så send os et tip