I det fynske folks tjeneste

Truede chauffører med kniv

En mand, som ikke kunne - eller ville - betale for en taxatur, endte med at true to taxachauffører med en kniv.

Manden tog lidt før klokken 19.00 torsdag en taxa i Odense til sit hjem i Gudbjerg på Sydfyn.

Da de kom frem, kunne eller ville den 59-årige mand ikke betale for turen.

Mens han og chaufføren diskuterede, kom en anden taxa forbi, hvis chauffør også havde penge til gode hos manden, og han blandede sig i diskussionen.

Tilsidst gik manden ind i sin bopæl og hentede en kniv, som han truede med.

Chaufførerne kørte fra stedet, og den 59-årige blev senere anholdt af politiet, sigtet for trusler på livet.

Ved du noget? Så send os et tip