Truede med dolk ved busstoppested

En yngre mand blev onsdag formiddag anholdt efter at han havde viftet og truet flere mennesker med en stor dolk ved et busstoppested.

Manden havde i et stykke tid vist sin kniv frem for flere af de ventende ved busstoppestedet på Højstrupvej i Bolbro.

- Det var en rimelig stor dolk, og han havde også truet nogle af personerne på livet med dolken, fortæller vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi.

Klokken halv ti nåede politiet frem til busstoppestedet, og i første omgang forsøgte manden at gemme dolken i ærmet, men smed da politiet kom frem. I følge politiet er der tale om en misbruger.

Manden blev anholdt og kan nu se frem til at blive sigtet for trusler på livet og overtrædelse af våbenloven.

Oversigt

    Oversigt