I det fynske folks tjeneste

Truede personale med økse på inkassokontor

En 44-årig mand fra Odense blev så sur på personalet på inkassokontoret i Odense, at han gik hjem og hentede en økse som han derefter truede dem med.

-

En 44-årig mand fra Odense blev så sur på personalet på inkassokontoret i Odense, at han gik hjem og hentede en økse som han derefter truede dem med.

Det skete fordi han ikke kunne få udleveret de penge, han mente han havde ret i.

I første omgang afviste personalet manden på grund af hans truende adfærd. Den 44-årige truede så med at gå hjem og hente en økse og vende tilbage til kontoret.

Det gjorde han så en halv time efter. Odense Politi blev tilkaldt klokken 12.42 og anholdt manden, der nu vil blive sigtet for trusler om vold mod offentlige ansatte.