Apotek røvet: Truede sig til medicin med pistol

En mand truede personalet på Næsby Apotek med pistol for at få udleveret medicin. Politiet efterlyser vidner.

En mand bevæbnet med pistol røvede tirsdag eftermiddag Næsby Apotek.

Røveriet skete klokken 17.47, hvor den bevæbnede mand kom ind på apoteket, og truede personalet til at udlevere medicin. 

- Det har han held til, og så forsvinder han i retning af Skolevej, siger Steen Nyland, der er vagtchef ved Fyns Politi. 

Apoteket ligger på Bogensevej 49 i Odense N. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor meget medicin manden slap afsted med. 

Den bevæbnede mand bar briller og beskrives som 50-55 år gammel.

Han var klædt i en rød skjorte og bar på en grøn rygsæk. 

- Hvis der er nogen, der har set noget deromkring, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger Steen Nyland. 

Har man oplysninger, der kan hjælpe efterforskningen, kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt