Netop løsladt: Truede vagt og familie på livet

37-årig mand fra Odense havde kun været løsladt i få timer, da han blev anholdt for vold og trusler på livet mod en vagt ved Odense Kommune.

En 37-årig mand fra Odense blev fredag varetægtsfængslet i fire uger. Manden er sigtet for vold og trusler mod en vagt ved Odense Kommune.

Manden nægter sig skyldig i sigtelserne, men erkender, at der ved episoden, som skete ved Odense Kommunes afdelinger på Tolderslundsvej torsdag formiddag, opstod "noget råben", oplyser anklagerfuldmægtig ved Fyns Politi Sine Josephsen.

Manden er sigtet for at have slået vagten med knytnæve i hovedet, og for at have truet vagten og hans familie på livet. Vagten er efter episoden blevet tilset af en læge og kom ikke alvoligt fysisk til skade.

Ifølge Sine Josephsen har Fyns Politi endnu kun den sigtedes version af episoden.

Den 37-årige mand var desuden få timer forinden blevet løsladt efter afsoning for lignende kriminalitet, oplyser anklagemyndigheden.

 

Oversigt

    Oversigt