Truende mand sov brandert ud hos politiet

Natten til onsdag blev en mand fra Middelfart anholdt, da han truede gæsterne på et fynsk diskotek.

Klokken 01.27 natten til onsdag fik Fyns Politi en anmeldelse fra diskoteket Temabar i Middelfart. Anmeldelsen lød på, at en mand havde truet de andre gæster på diskoteket. 

Men manden havde ikke kun ladt det være ved truslerne. Han havde også skubbet til nogle og virket voldelig. 

- Det er en 35-årig mand fra Middelfart, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, fortæller Hans Jørgen Larsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, og fortsætter:

- Vi køre ud til stedet med det samme. 

En tirsdagsbrandert

Det viser sig, at manden ganske rigtigt er truende i sit adfærd, og at han har da også har skubbet nogle diskoteksgæster. Men politiet er ikke i tvivl om, hvad der er skyld i den 35-åriges opførsel. 

- Han er simpelthen så fuld, at han ikke har kunnet finde ud af, hvad der egentlig er op og ned, konstaterer vagtchefen. 

Politiet tager manden med på stationen, hvor han får lov til at sove branderten ud. 

- Han sover faktisk stadig. Så det har været noget af en omgang, fortæller Hans Jørgen Larsen. 

Da det hele skete indendøre, bliver den 35-årige mand fra Middelfart sigtet efter både ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven.

- Og han vil blive løsladt ligeså snart han vågner fra branderten. 

Oversigt

    Oversigt