I det fynske folks tjeneste

Truppen mod AGF

OB har inden mandagens kamp 12 point at spille om, og hvert point tæller i kampen for overlevelse.

OB ligger inden aftenens kamp på ottendepladsen med 34 point, hvilket kun er fire point mere end Viborg, der ligger nummer 11 og under stregen.

Modstanderen AGF er endnu mere presset. Aarhusklubben ligger på sidstepladsen med 29 point og kan altså ikke overhale OB med en sejr, men et fynsk nederlag vil gøre det ubehageligt i de sidste kampe, der let kan få et desperat skær over sig.

Troels Bech råder ikke over Morten Skoubo, Dusan Djuric, Jacob Barrett og Azer Busuladzic, der alle er ude med skader.

Samtidig har både Jeppe Hansen og Jesper Christiansen har haft skadesproblemer i den forgangne uge. Til gengæld er Mikkel Desler fra U19-holdet hentet ind i truppen.

Troels Bech regner med, at det bliver en intens kamp, hvor aarhusianerne vil gøre alt for at tage point efter nederlag i de seneste syv kampe.

OB har heller ikke høstet mange point på de seneste. De sidste tre kampe har fynboerne tabt.

- Det er en kamp af den type, hvor den første scoring kan få rigtig stor betydning, siger Troels Bech til ob.dk.

Truppen

Troels Bech mener, at kampen mod AGF kan blive en af den slags kampe, hvor den første scoring kan blive udslagsgivende.

Troels Bech har udtaget disse 18 spillere, der skal forsøge at vende de seneste nederlag til den sejr, der kan skabe en buffer til holdene under nedrykningsstregen:

2. Espen Ruud

5. Anders Møller

6. Mohammed Diarra

7. Emil Larsen

8. Martin Spelmann

9. Rasmus Falk

10. Darko Bodul

14. Conor O'Brien

15. Kasper Larsen

16. Jacob Schoop

17. Mads Toppel

21. Krisztián Vadócz

22. Ari Skulason

24. Bashkim Kadrii

26. Daniel Høegh

27. Casper Radza

30. Mustafa Abdellaoue

45. Mikkel Desler

Kampen vises på TV 3 Sport 1 klokken 19:00.