I det fynske folks tjeneste

Trussel mod Tietgenskolen: Der var intet - skolen åbnet igen

Tietgenskolens rektor, Gitte Bargholt sendte denne besked ud til ansatte og elever tidligt tirsdag morgen.

Fyns Politi er nu færdig med undersøgelserne af Tietgen Handelsgymnasium på Elmelundsvej i Odense. Der er ikke fundet noget mistænkeligt på skolen.

Fyns Politi trækker sig nu helt fra Tietgenskolen efter formiddagens omfattende aktion. Politiet har intet fundet på stedet efter der blev opsnappet en trussel mod skolen, og alle elever og ansatte blev bedt om at blive væk.

Skolen kan derfor genåbne, men skolens ledelse har besluttet, at skolen først genoptager undervisningen fra onsdag morgen.

Efterforsker

Fyns Politi er fortsat i gang med efterforskning af de trusler, der har været fremsat mod skolen. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvad truslerne går ud på, men ifølge klider tæt på TV2/Fyn drejer det sig om trussel om skyderi på skolen.

- Vi kan sige, at der har været fremsat en række trusler af en karakter, som vi ikke kunne sidde overhørige. Derfor blev skolen lukket, så vi kunne undersøge den med hunde, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi.

Henrik Justesen oplyser, at politiet stadig er i gang med at efterforske, hvem der står bag truslerne, der blev fremsat i et chatforum. Ifølge TV2/Fyns oplysninger blev truslen fremsat på foraet www.4chan.com.

 

Ved du noget? Så send os et tip