Trykkeriarbejdere forsætter arbejdsnedlæggelse

Jysk Fynske Medier, som udgiver Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, er fortsat ramt af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på trykkeriet i Odense.

Strejken er udløst af uenighed mellem ledelsen og trykkeriarbejderne om en spareplan, der skal reducere lønomkostningerne i alle afdelinger med 10 procent.

- Jysk Fynske Medier har gennem det seneste halve år gennemført en plan, som skal reducere lønomkostningerne i alle afdelinger med 10,81 procent, og det er forhandlinger om udmøntningen af besparelserne, der førte til arbejdsnedlæggelser og møder både mandag og tirsdag. I Struer og Odense resulterede uenigheder i, at trykkerne nedlagde arbejdet, skriver ansvarshavende chefredaktør på Fyens Stiftstidende Troels Mylenberg onsdag morgen i en mail til avisens abonnenter.

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis kommer derfor igen på gaden som nødaviser på kun på 32 sider, hvilket er betydeligt færre end normalt.

På grund af de ekstraordinære forhold i trykkeriet, er der også en risiko for, at avis leveres lidt senere end normalt, oplyser Jysk Fynske Medier. 

 

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt