Tullebølle er dødkedelig

Se Tullebølle og dø. Det lidet flaterende slogan har Tullebøllebeboere nu sat op ved byskiltene. Det er en reaktion på, at Fyns Amts vurdering af leveforholdene i 50 fynske byer placerer Tullebølle nederst. \"Det er et helt skævt billede af situationen\", siger beboerne.

-

Se Tullebølle og dø. Det lidet flaterende slogan har Tullebøllebeboere nu sat op ved byskiltene. Det er en reaktion på, at Fyns Amts vurdering af leveforholdene i 50 fynske byer placerer Tullebølle nederst.

\"Det er et helt skævt billede af situationen\", siger beboerne.

Masser af aktiviteter
Steffen Rasmussen er en af initiativtagerne til det nye ironiske byskilt. Han fatter ikke, at Tullebølle er havnet som nr. 50 i den såkaldte PULS-analyse, Fyns Amt har fået foretaget.

\"Tullebølle er fyldt med aktiviteter. Blandt andet viser undersøgelser, at Tullebøllehallen er et af de steder med flest udlejede timer\", fastslår Steffen Rasmussen.

Ringe bymiljø og service
Konsulenter har vurderet 50 fynske byer i kategorierne: kulturhistorie, natur, bymiljø, servicetilbud og attraktioner.

I kategorierne bymiljø og service- og kulturtilbud lander Tullebølle på sidstepladsen - og sammenlagt er Tullebølle også vurderet lavest af de 50 byer. I øvrigt er Nyborg vurderet højest.

Ikke håbløst
Huspriser og tryghed er ikke indgået i konsulenternes vurdering, så der er stadig håb for Tullebølle-beboerne om, at der vil komme tilflyttere til byen. Til trods for at det åbenbart er \"dødkedeligt\" at bo der.

Se indslag på TV 2/Fyn tirsdag kl. 19.30

Oversigt

    Oversigt