Turberkolose-mistanke i børnehave

Der er mistanke om, at et barn i børnehaven Krummeluren i Assens kan være smittet med tuberkolose. De øvrige forældre har fået besked.

Barnet er nu i forebyggende behandling

- Der er på ingen måde tale om "paniksituation" i forhold til de andre børn og personalet i institutionen, fordi smitterisikoen ved tuberkulose er meget lille, siger børne- og ungechef Morten Madsen.

Men når der er tale om tuberkulose-mistanke tages de nødvendige forholdsregler, og børn og personale tilbydes nu en undersøgelse på Odense Universitetshospital, oplyser Assens Kommune.

- Undersøgelsen haster ikke, hvis man føler sig sund og rask. Men i tilfælde af, at nogle børn eller ansatte ikke føler sig raske, skal de natuligvis kontakte egen læge, siger Jette Lauring, ledende sygeplejerske ved OUH.

- Symptomerne kan være hoste og opspyt samt feber, træthed og vægttab, oplyser Jette Lauring, der i dag har været til stede i børnehaven for at besvare spørgsmål.

Oversigt

    Oversigt