Turist-direktør stopper

Direktør for Syddansk Turisme, Peter Saabye Simonsen, fratræder efter aftale med bestyrelsen sin stilling som direktør.

Syddansk Turisme er inde i en forandringsproces med en ny forretningsplan, hvor vi blandt andet skal ændre fokus til at være en mindre udviklingsorganisation, lyder begrundelsen.

- Der skal arbejdes med markedsføring, analyse & viden, destinations-udvikling og forretningsudvikling. Dette sker efter et bredt ønske fra turisterhvervet, kommuner og subregionale erhvervsfremme organisationer. Set i det lys er der behov for en anden profil på direktørposten, siger bestyrelsesformand Jack Nielsen, Syddansk Turisme.

Peter Saabye Simonsen vil arbejde i Syddansk Turisme frem til udgangen af 2011 og i perioden indtil da vil han udelukkende arbejde med projekterne Leg og Læring, Oplevelsernes Academy samt vækstforums forprojekt i forbindelse med destinationsudvikling.

- Fokus for Syddansk Turisme har ændret sig, og jobbet er anderledes end det job jeg sagde ja til i sin tid - jeg har svært ved at se mig i den nye organisation - hvorfor jeg har valgt at søge nye udfordringer, siger Peter Saabye Simonsen.

Birgitte Hee Olesen konstitueres indtil videre i direktørstillingen.

Oversigt

    Oversigt