I det fynske folks tjeneste

Tusind kursister ramt af lockout

01:13

70 undervisere fra AMU-Fyn er lockoutede. De mener, de er blevet del af en konflikt, som de ikke burde være med i.

1 af 2

70 undervisere hos AMU-Fyn er ramt af lockouten. Det går ud over omkring tusind kursister, som ikke kan få deres uddannelse.

Mens morgentrafikken på Risingsvej i Odense fredag gled stille forbi, sad lærere fra AMU-Fyn på hjørnet for at gøre opmærksom på, at de også er lockoutede.

- Vi må ikke komme ind og give vores voksne kursister den uddannelse, de har brug for, siger Gitte Larsen, der er tillidsrepræsentant ved AMU-Fyn. 

Omkring et tusind kursister på Fyn er ramt af lockouten. Det gælder både folk i arbejde og ledige.

Ifølge AMU-lærerne er de trukket ind i en konflikt, som de ikke er en del af - nemlig konflikten mellem Kommunernes Lærerforening og Danmarks Lærerforening.

- Vi synes godt, at regeringen kan komme med et indgreb nu, så vi kan komme tilbage og få lavet vores arbejde, siger Gitte Larsen.

Ved du noget? Så send os et tip