I det fynske folks tjeneste

Agnes og tusindvis af børn indtog dyrskuet: - Jeg skal i hvert fald ikke have kød i aften

Traditionen tro stod skoleklasser og børnehaver allerede fra morgenstunden klar til at indtage dyrskuepladsen. De kom gratis ind. For landbruget er dyrskuet nemlig en unik mulighed for at nedbryde barrieren mellem land og by.

Pensionerede landmænd stod klar til at vise børneflokkene rundt på skuet. Foto: Morten Grundholm

Sikkerhedsvagterne var på plads, hver gang de store dyr skulle flyttes mellem stald og ring. Foto: Morten Grundholm

Op mod 7000 børn fra fynske vuggestuer, børnehaver og skoler var på dyrskue i dag. Foto: Morten Grundholm

3. klasse fra Sletten Skole fik den store rundvisning i kostaldene. Foto: Morten Grundholm

1 af 4

Fynsk landbrug skruede fredag helt op for charmen over for de fynske skole- og børnehavebørn.

Jeg skal i hvert fald ikke have kød i aften. 

Agnes Marie Andersen, elev, Sletten Skole

Pensionerede landmænd stod klar til at guide den ene børneflok efter den anden rundt i både hestestalde, kostalde og imellem de endeløse rækker af gigantiske landbrugsmaskiner.

- Det er sjovt. Der er mange lyde, men det lugter altså også lidt mærkeligt, lød dommen fra Agnes Marie Andersen, efter hun havde set kostalden.

Hun går i 3. klasse på Sletten Skole. Klassen skulle bruge dyrskuebesøget som optakt til et undervisningsforløb senere på året.

00:29 Luk video

Det forklarede børenes lærer, Bernt Nicolajsen:

- Vi skal arbejde med landbrug og forskellige produktionsformer. Hvad bruger vi grisene til, hvad bruger vi køerne til. Vi skal også arbejde med fremtidens landbrug.

I ved, majskolber, ikke?

I alt 7.000 børn troppede op på dyrskuepladsen fredag. Og de betalte ingen entré.

Læs også Dyrskueformand: Byboerne aner intet om livet i stalden

Et tilbud fra dyrskuet, der er del af en større plan for landbrugsorganisationerne bag dyrskuet.

- Alle de børn her fra byen lever jo meget langt væk fra landbruget i dag. Så jo tættere vi kan knytte dem på, desto bedre, sagde dyrskueformand Torben Povlsen.

Og ingen spørgsmål var for dumme.

- Det der majs, det er da ikke de rigtige majs. Altså dem vi spiser, er det? lød det skeptisk fra en pige, da landbrugskonsulent John Jansen viste noget kofoder i store sorte plasticbaljer frem.

Og svaret kom promte:

- Det er majsensilage, I ved majskolber, ikke? Så tager man både kolbe og plante og kapper det ned i sådan nogle helt små stykker, sagde John Jansen, mens han nulrede den sødlige insilage mellem fingrene.

Lige rigeligt autentisk

Men er det her dyrskue ikke bare et glansbillede, der ikke har noget med virkeligheden at gøre?

Det der majs, det er da ikke de rigtige majs. Altså dem vi spiser, er det?

Skeptisk pige, 3. klasse, Sletten Skole.

- Overhovedet ikke. Det er netop autentisk det her. Det er de rigtige dyr, de rigtige mennesker og produkter og maskiner, som vi arbejder med i hverdagen, lød det fra Torben Poulsen.

For Agnes Marie Andersen blev det dog lige autentisk nok, da klassens nåede de søde langhårede skotske højlandskvæg, og talen faldt på kødproduktion.

Da fik dyrskuebesøget pludselig en meget umiddelbar konsekvens for hendes dag.

- Jeg skal i hvert fald ikke have kød i aften.