Danskerne kan godt indstille sig på brugerbetaling for at se med på TV2.
Stationen er nemlig presset for at få styr på en gæld på 850 millioner kroner og skal samtidig overbevise EU-myndighederne om, at tv-stationen er en sund forretning fremover.
TV2 fik i august et statslån på en halv milliard kroner, og EU har kun sagt ja med forbehold.
For at få endeligt ja fra Bruxelles skal der være en plan for økonomien, og den arbejder TV2's bestyrelse på at få færdig.
Brugerbetaling og salg af et hovedsæde
Overvejelserne går blandt andet på salg af et af hovedsæderne i
Odense og København og ikke mindst brugerbetaling, lyder det fra
Lars Liebst, bestyrelsesformand i TV2
- Den helt store ting, der kan sikre driften, er abonnementsbetaling, siger han.
- Men vi kigger på mange ting. Vi har blandt andet to fysiske placeringer. En i København og en i Odense. Vi kigger også på filmstøtte, tilføjer han.
- Hvorfor er det for eksempel lige TV2, der skal give 68 millioner kroner i støtte hvert år. Alle de ting kigger vi som ansvarlig bestyrelse på, siger Lars Liebst til Ritzau.
Han understreger, at brugerbetaling for at zappe over til TV2
i sidste ende er en politisk beslutning. Det nuværende politiske
medieforlig om blandt andet de store danske tv-stationer TV2 og
DR løber frem til 2010.
Politisk nej til brugerbetaling
Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser al snak om brugerbetaling for kanalen.
- Det er utroligt vigtigt at bevare TV2 som en public serviceinstitution - det vil sige en service, der er tilgængelig for alle danskere. Hvis vi indfører brugerbetaling, så er TV2 ikke længere tilgængelig for alle, så det er vi ikke indstillede på, siger Mogens Jensen, medieordfører for Socialdemokraterne.
Heller ikke Karin Nødgaard, Dansk Folkepartis medieordfører, er glad for forslaget. Hun ser frem til den endelige plan fra TV2's bestyrelse.