TV 2 udvider - vil øge personaleplejen

TV 2s hovedsæde på Kvægtorvet i Odense bliver nu udvidet. Hidtil har tv-stationens medarbejdere haft 10.000 kvadratmeter at boltre sig på - nu får de yderligere 4000 kvadratmeter.

- TV 2 er blevet så stor en virksomhed, at der er behov for at opruste personaleplejen, så tv-stationen kan blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads, siger formand for TV 2s bestyrelse Niels Boserup til Jyllands-Posten.

Den nye udbygning skal give mere plads til tv-faciliteter og medarbejderstaben - samtidig varsler Niels Boserup endnu en TV 2-kanal, der skal begynde at sende til sommer.

TV 2 har i øjeblikket fire kanaler. Udover TV 2 er det kanalerne Zulu, Charlie og Film.

Oversigt

    Oversigt