TV 2/FYN bygger ud på Facebook

TV 2/FYN vil nu i udvidet omfang udnytte det sociale medie Facebook til at komme i dialog med vores seere og brugere. Du kan vinde en iPad 3, hvis du "synes godt om" TV 2/FYN på Facebook inden søndag.

TV 2/FYNs seere og brugere er den vigtigste kilde til historier, når vi planlægger dagens tv-udsendelser og vores indhold på tv2fyn.dk. Derfor vil den fynske regional-station nu satse endnu mere på at komme i dialog med fynboerne via Facebook.

Besøg TV 2/FYN på Facebook - klik her

- Omkring halvdelen af fynboerne har i dag en Facebook-profil, og alle kan oprette en gratis. Vi kan se, at det er på Facebook, at debatten om fynske forhold udspiller sig, og som Public Service-virksomhed synes vi, at det er vigtigt at være massivt til stede, der hvor fynboerne er, siger nyhedschef på TV 2/FYN Jakob Risbro.

TV 2/FYN vil fremover poste et par indlæg dagligt på vores Facebook-side, og håbet er, at fynboerne vil bidrage aktivt med inputs og ideer, så tv-stationen kan servere endnu bedre nyheder i tv og på nettet.

- Vi har næsten dagligt historier, hvor vi har brug for fynboernes viden og ideer, og hvis vi vil udnytte denne resurse, skal vi være stærkere på Facebook, siger Jakob Risbro.

Vind en iPad

Tirsdag går startskuddet for den nye Facebook-satsning og for at få fynboerne med på TV 2/FYNs Facebook-side trækker tv-stationen lod om en iPad 3 blandt alle, der synes god om www.facebook.com/tv2fyn inden søndag den 6. maj.

Hvis du vil deltage i konkurrencen skal du altså gå ind på www.facebook.com/tv2fyn og klikke "synes godt om". Samtidig vil du så dagligt få opslag om store og små ting fra TV 2/FYN - og du kan selv få indflydelse på vores dækning af Fyn, hvis du blander dig i debatten eller sender os et tip via Facebook.

Besøg TV 2/FYN på Facebook

Oversigt

    Oversigt