I det fynske folks tjeneste

TV 2/Fyn inviterer: Se dukkerne blive lavet til dukketeater

Kom med på besøg hos Teater Svanen torsdag den 15. november på Møntergården i Odense. Se dukkeskæreren i arbejde og få en intim forestilling.

03:43

Fascination og passion er i 25 år gået hånd i hånd i Teater Svanen. Det fynske dukketeater skaber hele tiden nye forestillinger i en efterhånden lille kunstart. Og for at det kan ske, skal der håndlavede dukker til. Dukker der vel at mærke selv har noget at skulle have sagt.

Kan man blive for gammel til at interessere sig for dukker? Døm selv.

Hvis du ikke er det, så har du nu chancen for at komme med til dukketeater i selskab med TV 2/Fyn.

Vi inviterer blot 15 gæster til et eksklusivt besøg hos Teater Svanen på Møntergården, Møntestræde 1, 5000 Odense C, torsdag den 15. november fra 15.00-17.00. Ganske gratis.

Autentisk oplevelse

- Vi gør det for at give vores seere og brugere en mulighed for at komme ud på en autentisk oplevelse. Og det er det at besøge dukkefører Kim Westi og dukkeskærer Patricie Homolová, siger Preben Dahl, journalist på TV 2/Fyn, som også er klar til at tage imod gæsterne den 15. november.

- Vi ser dukkeskæreren i arbejde, og oplever sammen forestillinen "Hvad fatter gør er altid det rigtige", hvorefter der er kaffe og tid til spørgsmål med Patricie Homolová og Kim Visti, fortæller Preben Dahl.

Patricie Homolová skærer ny dukke til den kommende forestilling. Foto: Preben Dahl

Arrangementet er forbeholdt blot 15 personer, da pladsen i dukketeatrets værksted er trangt, men meget stemningsfuldt.

Det er fyldt med mange, men langt fra alle, af de dukker, som Patricie Homolová har skåret og skabt gennem mange år.

Book gratis billetter her

Besøg hos Teater Svanen

15.00-15.15: Velkomst ved journalist Preben Dahl, TV 2/Fyn på Møntergården i Odense.

15.15-16.00: Dukkeskærer Patricie Homolová fortæller om at give træet liv og vi ser hende arbejde.

16.00-16.30: Dukkefører Kim Westi spiller "Hvad fatter gør er altid det rigtige".

16.30-17.00: Kaffe/te og tid til spørgsmål til Teater Svanen.

Kim Westi er dukkeføreren der giver Teater Svanens dukker liv. Foto: Preben Dahl