TV 2/FYN udvider og forbedrer nyhedsdækningen på TV 2

TV 2/FYN udvider og forbedrer nu sin nyhedsdækning i 2013 på TV2. Fremover sender den regionale tv-station middagsnyheder på alle hverdage, udvider sin sene udsendelse sidst på aftenen - og starter fremover sin hovedudsendelse kl. 19.30 til tiden - præcis kl. 19.30.00.

- Ligesom en avis bare skal ligge i postkassen om morgenen, og Radioavisen bare skal sende kl. hel, skal tv-nyheder selvfølgelig starte præcist til tiden, så seerne kan regne med os. Derfor er jeg vældig fornøjet med, at TV 2/FYN fremover vil starte præcis kl. 19.30, sharp - lige som TV 2/Nyhederne altid begynder kl. 19.00 og 22.00, sharp. Det har været et stort ønske i mange år, og heldigvis har TV 2/Nyhederne vist stor vilje og imødekommenhed for at opfylde vores ønske nu, siger Esben Seerup, direktør på TV 2/FYN.

Reklameblokken flyttes

35428.jpg

I mange år har seerne måttet finde sig en reklameblok på op til fire minutter, når de åbnede for fjernsynet kl. 19.30. Men det er slut nu.

De regionale nyheder kommer fremover præcis kl. 19.30, og de regionale reklamer lægges fra 2. januar efter programmet kl. 19.54.

Samtidig vil TV 2 fremover starte sin prime-time aften kl. 20.00 præcis.

35427.jpg

Udover det præcise sendetidspunkt i TV 2/FYNs hovedudsendelse kl. 19.30 introduceres korte, regionale nyhedsudsendeler i forlængelse af TV 2s middagsnyheder kl. 12.00. Og senere på eftermiddag følges op med korte nyheder efter samme model kl. 17.00 og 18.00.

Samtidig udvides TV 2/FYNs sene aftenudsendelse kl. 22.20, så nyhedsdagen fra januar rundes af med 10 minutters skarpe nyheder fra Fyn.

- Vores vaner som tv-seere flytter sig i disse år, så vi ser mere fjernsyn senere på aftenen. Især for travle børnefamilier og aktive mennesker med mange gøremål først på aftenen bliver der nu mulighed for at få én samlet nyhedsudsendelse med de væsentligste, fynske nyheder og en guide til morgendagen i vores udsendelse kl. 22.20 på TV 2, siger Esben Seerup.

Oversigt

    Oversigt