TV døgnet rundt fra Midtfynsfestivalen

Mens en række store landsdækkende medier har meldt ud, at de ikke vil dække Midtfynsfestivalen i år, så går en række studenter tv-stationer den anden vej, og vælger at lave direkte tv gennem alle fem festivaldage.

-

Mens en række store landsdækkende medier har meldt ud, at de ikke vil dække Midtfynsfestivalen i år, så går en række studenter tv-stationer den anden vej, og vælger at lave direkte tv gennem alle fem festivaldage.

Både Danmarks Radios P3 og Jyllands-Posten har allerede besluttet, at de ikke vil dække årets udgave af Midtfynsfestivalen. De to redaktioner mener, at årets musikprogram er for tyndt. En række andre dagblade bebuder, at de vil skære i dækningen i forhold til de forrige år.

Tilgengæld kan Midtfynsfestivalen glæde sig over, at andre medier står klar til at tage over. For første gang nogensinde bliver det nemlig muligt at følge Midtfynsfestivalen direkte hjemme fra sofaen gennem alle fem festivaldage.

Det er studerende fra København, Århus, Kolding og Odense der står bag den direkte tv-dækning fra campingpladsen på Midtfyn. Via et samarbejde med TDC Kabel TV stabler studenter-tv-stationerne Danmarks-historiens første landsdækkende 24 timers festival-kanal på benene.

Festivalen vil kunne følges på TDC Kabel TVs Ekstrakanal, og det betyder at en halv million husstande over hele Danmark kan se koncerter i uddrag eller i deres helhed, følge livet på campingpladsen, på festivalpladsen og i handelsgaderne.

De to seneste år har studenterne lavet live-tv og optaget indslag fra festivalen, men i år tager UTV skridtet fuldt ud og sender hele tiden.

 

Oversigt

    Oversigt