Tv-folk får sundhedspris på 50.000 kroner

TV-folk lever af burgere, cigaretter og cola. Eller gør de? STV i Odense er i alle tilfælde en undtagelse.

STVs ansatte har tabt i alt 500 kg

De har nemlig fået ryddet ud i det usunde, og det har produktionsselskabet nu fået en sundhedspris for.

Siden marts har de 65 medarbejdere tabt i alt 500 kilo, og der er indført sundhed på alle planer.
Derfor har STV netop modtaget Danica Pensions Sundhedspris på 50.000 kroner.

-Vi har forsøgt at ændre vores spisevaner, så vi spiser mere grønt og sundt. det har ikke været let, men vi har stået sammen, så det er gået godt, det fortæller Lene Hedegaard, produktionsleder ved STV. Hun er én ud af STVs mange ansatte, som nu kan glæde sig over, at det belønner sig at leve sundt.
 

Spser sundt og dropper smøgerne

Flere af medarbejderne har også droppet smøgerne i stor stil, så nu er der kun otte rygere tilbage mod 25 tidligere.
Og motion er blevet hverdag for tv-folkene, som blandt andet har deltaget i Eventyrløbet med halvdelen af medarbejderne.

Udover de 50.000 kroner har STV fået et litografi af Jens Jørgen Thorsen.
Pengene skal bruges til nye tiltag på sundhedsområdet. Nemlig en massagestol og motionsmaskiner.

STV producerer blandt andet programmer som Sporløs og TV2 Vejret.

Oversigt

    Oversigt