Tv om kager lokker unge til konditoruddannelsen

Imens de fleste uddannelser på de fynske erhvervsskoler kæmper en hård kamp for at tiltrække elever, så ser det andeledes positivt ud for bager og konditorbranchen.

De mange kageprogrammer i fjernsynet har skabt stor interesse for at rulle marcipan og slå dejen op. De unge vil ligesom i fjernsynet lære at kreere smukt dekorerede kager med finurlige detaljer af blandt andet chokolade og marcipan.

- Vi mærker nu den popularitet som kokkefaget mærkede for 10 år siden, siger Erik Jensen, der er Uddannelseskonsulent hos Det Faglige Fællesudvalg.

Det er især de mange programmer og søde sager og bageri i tv-programmerne, der har fået de unges øjne op for konditorfaget.

- Jeg tror, at når et fag på den måde bliver promoveret i fjernsynet, så har det en enorm betydning for de unges valg af uddannelse, siger Erik Jensen.

2106 konditor1

TV 2/FYN har talt med 15 fynske bager og konditor forretninger, og hos ni af dem har de seneste år oplevet en stigende interesse fra faget, mens seks mener, at det er det samme som tidligere.

- Vi kan mærke det på antallet af ansøgninger. I dag behøver vi ikke længere annoncere efter elever, der kommer bunker af ansøgninger hver eneste uge, siger Chalotte Nielsen, der er nyuddannet konditor hos Bager Bæk i Tarup Centeret.

Hun er glad for at de unges stigende interesse for konditorfaget, men advarer samtidig om at det slet ikke er som på tv.

- Tv tegner et noget forkert billede. Det er ikke bare lige og sprøjte en kransekage og stå og lave fine snirkler hver dag. Det er en hård hverdag, hvor vi også skal bære mel og sukker i sække på både 10 og 25 kilo, siger Chalotte Nielsen.

Hun er netop blevet udtaget til VM for konditorer, og det giver yderligere reklame til det populære fag.

Oversigt

    Oversigt