I det fynske folks tjeneste

TV2 afviser flytteplaner fra Fyn

TV 2´s hovedsæde bliver på Kvægtorvet i Odense, siger direktøren

TV2 har ingen planer om at rykke teltpælene op på Fyn og flytte til København. Det på trods af, at et flertal af stationens personale arbejder i hovedstaden.

Godt halvdelen af TV2's medarbejdere arbejder i dag i København på trods af, at stationens hovedsæde ligger i Odense. Og det har været med til at vække den fynske bekymring for en snarlig flytning til hovedstaden.

Fynboerne har imidlertid ingen grund til at frygte, at stationen er på vej væk fra Kvægtorvet i Odense, slår TV2-direktør Merete Eldrup fast.

- Vi har lige udvidet på Kvægtorvet og taget lån i huset. Det signalerer jo ikke ligefrem, at vi er ved at flytte. Desuden ville der slet ikke være plads til os, hvis vi alle skulle sidde i København, siger hun til Fyns Amts Avis.

Odenses borgmester, Anker Boye (S), har i et åbent brev til politikerne på Christiansborg ytret sin bekymring for, at næsten halvdelen af TV2-medarbejderne i dag sidder i København. Samtidig påpeger han, at ledelsen er blevet mere usynlig i Odense.

- Ånden på Kvægtorvet er forsvundet. Der er ingen energi i huset længere. Ledelsen er i gang med at tømme Kvægtorvet for funktioner, siger han til fyens.dk.

Rygterne om en flytning har fået yderligere næring af, at TV2 har bedt om at blive løst fra sine forpligtelser om at have hovedsæde i Odense.

- Men det betyder altså ikke, at stationen er ved at flytte, siger TV2-direktøren Merete Eldrup.

- Vi har ønsket at blive løst fra forpligtelsen, fordi vi generelt gerne vil være fri for bindinger. Vi vil gerne bestemme selv. Men igen må jeg slå fast, at TV2 ikke har planer om at flytte, fortsætter hun.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.