I det fynske folks tjeneste

Tvangs-adoptions-forslag skaber voldsom kritik

05:57
01:41
01:09

Venstres-borgmesterkandidat Jane Jeginds forslag om at tvangs-bort-adoptere børn fra de mest kriminelle familier sætter i dag sindene i kog på Christiansborg.

1 af 4

Venstres borgmesterkandidat Jane Jeginds forslag om at tvangsbortadoptere børn fra de mest kriminelle familier sætter onsdag sindene i kog på Christiansborg.

Hos regeringspartierne Radikale Venstre og Socialdemokraterne raser flere ordførere over forslaget fra Odense-politikeren.

- Det kan godt være, at man i totalitære stater synes det er helt okay at fjerne børn fra kriminelle forældre, men det er altså ikke noget man gør i Danmark. Her fjerner man altså kun børn, hvis forældrene er ude af stand til at tage sig af dem, fastslår Radikale Venstres socialordfører Zenia Stampe overfor TV 2/Fyn.

Kriminalitet i få familier

Jane Jeginds udtalelser kommer på baggrund af tal fra Odense kommune, der viser, at 40 procent af den mest kriminelle gruppe i Vollsmose stammer fra - eller er under indflydelse af to stor-familier. Men det er slet ikke grund nok til at tvangsfjerne børn, mener Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen.

- Man fratager jo børnene deres ret til deres biologiske forældre. Ikke bare for en periode, men for resten af livet. Vi kan se, at det har alvorlige konsekvenser, når man ikke har rettigheder til at se sine forældre og vide hvem de er, siger hun.

Trods kritikken fastholder Odense-borgmesterkandidat Jane Jegind udtalelserne.

Ved du noget? Så send os et tip