I det fynske folks tjeneste

Tvangsbøder til Bjørnø-landmand

-

-

En landmand på Bjørnø skal betale en bøde på 10.000 kroner og derefter tvangsbøder på 10.000 kroner hver måned, fordi han ikke overholder sin bopælspligt.
Det har landsretten nu afgjort.

Bøderne er dog næsten en halvering af de bøder han var blev i dømt i byretten i Faaborg.
Byretten kom frem til månedlige bøder på 17.000 kroner.

Flyt til Bjørnø eller sælg
Den 63-årige landmand skal betale bøderne indtil han slår sig permanent ned på Bjørnø eller sælger sin ejendom.

Sagen er endt i retten, fordi indbyggerne på Bjørnø ikke mener, at landmanden opholder sig nok på øen.

Logbogen hjalp ikke
Han flyver som regel til Bjørnø og prøvede ved hjælp af sin logbog, at bevise, hvor tit han havde været der.

Landsretten kom frem til, at landmanden på to år og to måneder har overnattet 130 gange på øen, men der har kun været tale om kortere ophold, og det er ikke nok til at overholde bopælspligten.

Ved du noget? Så send os et tip