I det fynske folks tjeneste

Tvillinger på efterskole

En af køerne på Vestfyns Efterskole i Tommerup har fået tvillinger, hvilket ellers sker meget sjældent.

Jonas fra Gudbjerg og Søren fra Søndersø viser stolte de 2 kviekalve frem.

Vestfyns Efterskole har en mindre besætning af oprindelige røde danske malkekøer, som de har en aftale om at bevare med Genressourceudvalget.

Fornylig fik en af dem tvillinger.

- Eleverne er glade og stolte over at vise tvillingerne for besøgende, og alle er velkommen til at besøge dem og deres mor, siger forstander Marie Klit.

Glæden er ekstra stor, fordi i 2012 døde kalvene ved fødslen.

Dyrlægen mente det skyldtes selenmangel.

Derfor har køerne fået rigeligt med mineraler og ekstra selen, så nu lykkedes det - ovenikøbet med en tvillingefødsel.