Tvivl om sex var voldtægt

To pigers forklaringer til politiet om, at de blev voldtaget af to ældre fyre natten til lørdag i Odense, viser sig muligvis at være en overdrivelse.

-

Kriminalpolitiet i Odense er usikre på, om to pigers
forklaringer om voldtægt holder.

To pigers forklaringer til politiet om, at de blev voldtaget
af to ældre fyre natten til lørdag i Odense, viser sig muligvis
at være en overdrivelse.

De to piger på 14 og 15 år fortalte i første omgang politiet,
at to fyre på 18 og 19 år ikke havde accepteret deres nej til
sex og i stedet havde begået fuldbyrdet voldtægt mod dem i en
lejlighed i Vollsmosekvarteret i Odense. Pigerne sagde også, at
de havde kæmpet forgæves imod de seksuelle overgreb.

- Men under kriminalpolitiets nærmere afhøringer af pigerne
viste det sig, at det måske ikke hænger sådan sammen.
Spørgsmålet er, om der var tale om voldtægt eller frivillig sex.
Der er tvivl om, hvorvidt der er tale om decideret voldtægt,
siger vagthavende hos Odense Politi.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt