I det fynske folks tjeneste

Twente er i god form inden mødet med OB

OB kommer på en svær opgave torsdag aften.

På torsdag tørner OB sammen med hollandske Twente i Europa League. Hollænderne er ubesejrede i de sidste fire kampe.

OB kommer på en stor opgave torsdag aften, når de skal forsøge at slå hollandske Twente.

Hollænderne er ubesejrede i fire kampe, og har kun tabt én ud af de sidste ni kampe. De ligger nummer to i Æresdivisionen i Holland efter ni spillerunder, kun overgået af AZ Alkmaar.

I Europa League-gruppespillets gruppe K, som er den OB og Twente begge er i, topper Twente efter to runder. De har ligesom engelske Fulham fire point, men har en bedre målscore.

Til sammenligning har OB tabt to ud af deres sidste fire kampe, de ligger nummer fem i den hjemlige Superliga, og nummer tre i gruppe K.

Desuden er der solgt cirka 1800 billetter til udebanesektionen til torsdagens kamp. Så OB skal ikke regne med,
at de er de eneste, der får opbakning i form af slagsange.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.00 på torsdag den 20. oktober.

Ved du noget? Så send os et tip