De dansk-talende gymnasieelever skal under besøget søge inspiration til en stor opgave blandt andet ved at besøge forskellige forskere og ved at søge litteratur på univeristetsbiblioteket.
For universitetet er det en god mulighed for at bejle til de unge om at søge ind på SDU efter gymnasiet og slå sig ned på Fyn i stedet for Aarhus, Hamborg eller andre steder.
Det er første gang, SDU har besøg fra Nordtyskland, og der kommer et hold fra Duborgskolen i Flensborg senere, men universitetet får hvert år besøg af omkring 4000 danske gymnasieelever som led i faglig brobygning.