Tysk lystsejler frikendt for drab i Rudkøbing

En 71-årig tysk lystsejler blev fredag af en domsmandsret i Rudkøbing frifundet for vold med døden til følge over for den 51-årige Carsten Hansen på et lystfartøj i Rudkøbing Skudehavn en aften i juni i år.

-

/Ritzau/

Det ligger fast, at Carsten Hansen døde som følge af kvælning, og at den 71-årige under en tumult, som aldrig blev afklaret i detaljer, om bord på båden havde fat om halsen på ham.

Det skete i dødsangst, fordi den 71-årige ikke kunne komme fri af Carsten Hansen, der vejede omkring 106 kilo. Retten fastslår i sine præmisser, at den 71-årige burde have indset, at halsgrebet kunne medføre døden, og retten finder således, at der ikke foreligger lovligt nødværge.

Men netop fordi den 71-årige var i panik kunne grænserne for lovligt nødværge overskrides, og det førte til frifindelsen. Dermed frifindes manden også for kravet om erstatning til den afdødes samleverske og den yngste søn.

Oversigt

    Oversigt