Tyske læger skal afvikle patientpukkel

Tyske læger skal hjælpe med at afvikle den massive pukkel af patienter, som har fået aflyst deres behandling på grund af strejken.

Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, vil forsøge at finde et politisk flertal i regionen til et storstilet rekrutteringsprojekt syd for grænsen.

- Der skal gøres noget lige nu og her. I forvejen mangler vi læger, og efter syv ugers konflikt er situationen bestemt ikke blevet bedre. Derfor vil jeg nu sætte rekruttering af tyske læger på dagsordenen, siger Poul-Erik Svendsen til Vejle Amts Folkeblad.

Region Syddanmark har indtil videre aflyst godt 60.000 planlagte behandlinger på grund af strejken.

Oversigt

    Oversigt