Taget på fersk gerning: Tyv stjal øl, sodavand og en sparegris

Fredag morgen brød en mand fra Odense ind i en grill. Han blev taget på fersk gerning.

Der er intet, der er for småt eller dumt at stjæle. I hvert fald ikke hvis du spørger den tyv, der fredag morgen brød ind hos grillen Hos Sandra på Bogensevej i Odense. 

Fyns Politi fik en anmeldelse om et indbrud omkring klokken fem fredag morgen.

- En mand fra Odense stjal flere dåseøl, sodavand og en sparegris, fortæller Milan Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi. 

Tyven havde knust en rude ind til grillen, hvor han så var gået på rov. En forbipasserende havde set det og anmeldt det til politiet. 

 

 

Taget på fersk gerning

Fyns Politi kom hurtigt frem til grillen efter, at de havde fået anmeldelsen. Det endte i en anholdelse af tyven, der blev taget på fersk gerning. 

- Han er en 44-årig mand fra Odense. Vi kender ham lidt på forhånd, fortæller vagtchefen til TV 2/Fyn. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Oversigt

    Oversigt