Tyve afsløret af GPS

Takket være en indbygget GPS i en stjålet Ipad kunne politiet søndag aften ret hurtigt anholde to indbrudstyve i Odense.

En beboer på Zachariasvej i Hjallese anmeldte ved 20.30-tiden søndag aften et indbrud i sit hjem.

Der var stjålet en del effekter. Blandt andet en Ipad.

Den er forsynet med en "find min Ipad"-funktion, der virker som en GPS og som ejeren havde slået til.

Ved hjælp af den kunne politiet klokken 21.50 anholde to mænd ved indgangen til Ansgar Anlæg i Odense i besiddelse af alle de stjålne ting.

Der er tale om en 35-årig mand fra Svendborg og en 41-årig med ukendt adresse.

Oversigt

    Oversigt