I det fynske folks tjeneste

Tyve anholdt i bil med tyvekoster

Tre indbrudstyve blev søndag aften snuppet med bilen proppet med tyvekoster fra indbrud i Kerteminde.

Politiet blev tilkaldt til et indbrud på Sybergsvej i Kerteminde klokken 18.25 søndag aften. Inden politiet kom havde en nabo noteret nummerpladen på en bil, der i samme øjeblik forlod vejen.

Bilen blev kort efter observeret ved Munkebo, og ved Kochsgade i Odense fik politiet klokken 18.40 stoppet bilen.

I vognen fandt politiet blandt andet smykkeskrin og computere fra hjemmet på Sybergsvej.

De tre rumænske mænd på 26,2 7 og 29 år blev anholdt, og vil senere mandag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Ved du noget? Så send os et tip