Tyve blev til røvere

En husejer overraskede to indbrudstyve i sit hjem og blev kørt ned, da de flygtede.

Lidt før klokken 18 kom en husejer hjem til sit hus på Ejlstrupvej i Odense netop som to tyve var på vej ud i en bordeaux Toyota i indkørslen.

De råbte til husejeren, at han skulle flytte sig, men ramte ham alligevel, da de kørte. Han fik en flænge i baghovedet, som måtte sys med flere sting.

Dermed gjorde de to tyve sig til røvere.

Politiet mener at have fundet flugtbilen senere på aftenen på Bøgetorvet i Odense.

Mens de endnu kun var indbrudstyve, brækkede de to mænd et vindue op og skaffede sig adgang til huset, hvor de gennemrodede alle rum. De medbragte en bærbar PC.

De beskrives begge som 180-185 centimeter høje, spinkle af bygning og dansktalende. Den ene af dem har lyst hår.

Oversigt

    Oversigt